Evolve betyder at udvikle sig, at udfolde sig. Evolve betyder en gradvis forandring til et højere stadie, til en mere kompleks form og til en mere særegen tilstand. Det er en udvikling, der sker over tid og under indflydelse af såvel eksterne som interne kræfter.

Det er denne form for udvikling, som vi gerne vil stå for, og hvor vi gerne vil tilbyde vores assistance i forhold til at skabe rum og rammer, der gør det muligt at opnå større selvindsigt og større udfoldelse personligt og ledelsesmæssigt.

Evolve har eksisteret siden 2004, hvor firmaet langsomt begyndte at tage form og finde en identitet. Vores kernekompetence er systemisk processkabelse, og inden for denne tager vi for eksempel gerne temaer op såsom biografi, teambuilding og arbejde med personlige eller ledelsesmæssige ressourcer, projektledelse, projektopstart, teamopbygning, personlig eller ledelsesmæssig perspektivudvikling, samt emner der har med den ledelsesmæssige referenceramme at gøre.

Det, der kendetegner vores udbud, er den systemiske tilgang, handlingsorientering, samt den hyppige inddragelse af naturen som læringsrum og i læringsøjemed.

Udover det nuværende udbud af seminarer tilbyder vi også skræddersyede løsninger til virksomheder. Indtil videre kommer vores kunder fra England, Danmark og Spanien.

Evolve, Spain | C/Mediterrani 4-8, 1,7 | 08394 Sant Vicenç de Montalt | Barcelona - Spain | Tel. +34 61 82 70 122