Crossing the threshold er vores nye arbejdstema

Livet bringer flere udviklingsbetingede vendepunkter og dermed også kriser eller anledninger til at søge svar, til at få bekræftet, til forsoning eller til at fejre. Det er tidspunkter, hvor det giver mening at trække sig tilbage i ensomhed for at lade gammelt bag sig, for at bekræfte nutiden og/eller for at invitere nyt ind i livet...

Det kan være, at du tumler med spørgsmål såsom:

"Hvem er jeg?", "Hvor står jeg?", "Hvor er jeg på vej hen?", "Hvad er min kontrakt/livsopgave?", "Hvad tror jeg på?", "Hvad betyder det at være mand/kvinde/blive voksen?", "Hvem er jeg udover min profession?", "Hvem står jeg egentligt til ansvar over for, når alt kommer til alt?"

Eller måske et af de mange andre spørgsmål, der findes fra barndom, pubertet, voksenliv, panikalder, pension, til alderdom. Nogle gange kan det være svært at få adgang til svarene. Nogle gange kører man barer fast ­ og kommer ikke videre...

Evolves Passager, The Leadership Passage og Your Personal Passage, tilbyder dig et rum, hvor du afsondret fra hverdagslivets adspredelser får mulighed for at lade de svar, du søger, komme til dig på en anderledes måde.

Passagerne udgør nogle klart strukturerede rituelle rum, som mennesket gennem tiderne i krise- eller overgangsfaser og ved festlige lejligheder har opsøgt for at opnå klarhed, kraft og afklaring til gavn for sig selv og det samfund, de var en del af.

De giver deltagerne mulighed for grundlæggende at anerkende deres aktuelle livssituation, for at identificere sig med deres forhistorie, for at møde deres tvivl, frygt og åbne spørgsmål.

Hermed kan der skabes grobund for nyorientering, for nye perspektiver, for personlig og/eller ledelsesmæssig vækst og ikke mindst for at tage nye skridt ud i livet.

Udover at arbejdstemaet Crossing the threshold afspejles i kursusudbudet, afspejles det også under fanen Ressourcer, hvor der vil blive lagt ressourcer ud om dette emne.

Evolve, Spain | C/Mediterrani 4-8, 1,7 | 08394 Sant Vicenç de Montalt | Barcelona - Spain | Tel. +34 61 82 70 122